Crack Of Dawn - Golden Retrievers

Historie

Jeg fik min første golden retriever, Morris, i 2006. Jeg skulle have en fantastisk familiehund med et godt stabilt temperament. Og det fik jeg.
 
Morris og jeg startede til hvalpetræning da han var 12 uger, og lidt efter lidt blev jeg mere og mere grebet af det. Det var et fantastisk samarbejde vi fik og vi knyttede stærke bånd, jo mere vi var sammen.
 
Interessen for hundeverden blev langsomt større, Morris og jeg startede på udstillinger og jo bedre det gik, desto sjovere var det.
 
Så kom Sally flyvende ind i Morris og mit liv, og væltede os rundt med sit glade sind og super dejlige temperament. Hun er den sødeste lille tæve som gerne vil apportere, vi kommer rundt på markprøver hvor hun gør det rigtig godt, samt som appotør om efteråret, og ovenikøbet er hun også smuk.
 
Jeg fik mit kennelmærke i 2010 under planlægningen af mit første kuld. Kennelmærket er naturligvis registreret i DKK og FCI. 
 
Mine hunde bor naturligvis sammen med mig inde i huset, hvor de er en naturlig del af min hverdag og min lille familie.
 
Jeg har deltaget i følgende kurser i Dansk Kennel Klub - Basiskursus, Adfærds- og håndteringskursus, Opdrætteruddannelsen samt den nye Hundeholderuddannelse.
Derudover har jeg deltaget i Retrieverklubbens instruktørkursus for hvalpe/brugsprøve holdet.
 
Mit mål med mit opdræt er, at lave søde, smukke og sunde hunde med et godt stabilt temperament, som er dejlige familiehunde, kan bruges på udstilling og som derudover er arbejdsivrige.
 
 
    
 
            
 
Gunilla Penzien | Tyvelsevej 19, 4171 Glumsø - DK | Tlf.: 26181883 | gunillapenzien@gmail.com